Randers Håndværker- og Industriforening - randershif.dk © 2010                    

 

 

 

Erhvervspolitik

- påvirk erhvervsudviklingen


I samarbejde med SMVdanmark arbejder vi på en række erhvervspolitiske områder, der er vigtige for små og mellemstore virksomheder.
 
Randers Håndværker- og Industriforening tager sig bl.a. af selvstændiges og små og mellemstore virksomheders interesser lokalt og regionalt, hvor SMVdanmark fokuserer på disse virksomheders interesser i Danmark og internationalt.
 
Randers Håndværker- og Industriforening arbejder bl.a. med SMVdanmarks 13 bud på en kommunal udbuds- og indkøbspolitik. Buddene er en række meget konkrete forslag til, hvordan en kommune kan tilrettelægge udbud og indkøb - så indkøbs- og erhvervspolitikken understøtter udviklingen af små og mellemstore virksomheder. Download de 13 bud her
 
Vækstforum
Gennem SMVdanmarks repræsentant i Vækstforum har vi mulighed for at få indflydelse på den fremtidige erhvervsudvikling og -politik i Region Midtjylland.
 
På Vækstforum’s hjemmeside kan du finde strategidokumenter og meget mere http://www.regionmidtjylland.dk/
 
Vores fælles erhvervspolitiske indsatsområder dækker bl.a.:
  • Innovation, vækst og udvikling
  • Erhvervsbeskatning og skattestruktur
  • Start eller salg af egen virksomhed
  • Selvstændighedskultur
  • Fair konkurrence mellem virksomheder
  • Styrkelsen af erhvervsuddannelserne
  • Lettere adgang til finansiering
  • Mulighederne i en global verden
 
 
SMVdanmark – talerør for små og mellemstore virksomheder
SMVdanmark arbejder udelukkende for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling.
SMVdanmark tager sig af små og mellemstore virksomheders interesser over for politikere og øvrige myndigheder både i Danmark og EU. Der er over 20.000 medlemsvirksomheder og arbejdet tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger med betydning for små og mellemstore virksomheders vilkår.

 

 

 

 

 

 

 

 


  • Få indflydelse »
Tilmeld dig SMVdanmarks Analysepanel og få erhvervspolitisk indflydelse.

  • Spar dit kontingent her »
Spar dit kontingent og mere til - rabatter til gavn for dig og din virksomhed.



Samarbejdspartnere: